København, 13. september, 2006:
40 procent af alle glemte mobiltelefon blive aldrig hentet igen
Ny undersøgelse af forholdene omkring glemte mobiltelefoner, pda’er og bærbare pc’er hos en række lufthavne viser store forskelle fra land til land. Især briterne er skødesløse, når mobile enheder forsvinder. Hver fjerde enhed har ingen beskyttelse overhovedet og sælges på auktion efter tre måneder.
Mange rejsende er i år vendt tilbage fra deres sommerferie uden deres mobiltelefon eller bærbare pc. Den har de nemlig glemt i travle engelske lufthavne. Men det er ejerne tilsyneladende ligeglade med, for ifølge en undersøgelse, udført af Pointsec Mobile Technologies, undlader mellem 40 og 50 procent af briterne at hente deres bortkomne enhed hos lufthavnsmyndighederne. De vil åbenbart hellere nyde deres ferie og melde tabet til deres forsikring eller lade virksomheden, de arbejder for, stille en ny model til rådighed.
Anderledes ser det ud på det europæiske fastland, hvor ejerne er langt mere fokuserede på at gøre krav på deres bortkomne enheder. I større svenske lufthavne blev 100% af alle bortkomne bærbare pc’er returneret til deres rette ejermænd - undtagen i Arlanda, hvor tallet var 75%. Til gengæld er svenskerne langt mere afslappede over for tab af mobiltelefoner. Her blev kun 60% afhentet igen. Også her lå Arlanda under landsgennemsnittet med kun 30%.
Nordmændene går heller ikke så meget op i at skaffe bortomne mobiltelefoner tilbage. Her finder kun 10% tilbage til deres retmæssige ejere. Til gengæld blev 95% af alle bærbare pc’er hentet. Også australierne vil meget gerne have deres bærbare pc’er tilbage. Her blev alle maskiner afhentet. Men underligt nok blev ikke en eneste mobiltelefon, der bortkommer i lufthavnen i Brisbane afhentet igen.
I Finland – mobiltelefonens hjemland – vælger kun 50% at gøre krav på deres telefoner, mens 95% af alle bærbare pc’er bliver genforenet med deres ejer.
En ud af fire helt uden sikkerhed
Ifølge Pointsec’s undersøgelse er hver fjerde mobile enhed helt uden sikkerhed. Det betyder, at sikkerhedspersonalet kan starte dem op og har fuld adgang til alle data.
- Mange brugere er slet ikke klar over, hvor sensitive og værdifulde oplysninger, de efterlader komplet ubeskyttet. De fleste anvender deres enheder til at opbevare både personlige og forretningsmæssige data, der giver god grund til bekymring, når de pludselig er ude af kontrol. En anden vigtig faktor er, at mobile enheder bliver billigere og billigere. Derfor er folk også stadig mere afslappede i forhold til at miste hardware. De ved jo, at de får en ny og bedre model med det samme. Derfor er det vigtige end nogensinde at virksomheder og offentlige organisationer træffer målrettede forholdsregler om beskyttelse af alle mobile data. Kryptering bør være obligatorisk, så snart data kan transporteres uden for virksomheden i en mobil enhed, siger Peter Larsson, administrerende direktør i Pointsec.
Han peger desuden på, at ID-tyveri i Storbritannien forekommer i større omfang end nogensinde før. Over 100.000 personer berøres hvert år, og omkostningerne estimeres til cirka £1,7 milliarder i Storbritannien alene. Derfor er der al mulig grund til at være omhyggelig med at skaffe bortkomne enheder tilbage. Alternativet kan let blive, at de mobile data sælges til højestbydende på offentlige auktioner.
I Hearthrow lufthavn indleveres der i gennemsnit fem glemte bærbare pc’er og ti glemte mobiltelefoner om dagen. Kun 50 til 60% af dem bliver hentet igen. Resten sælges på akution tre måneder senere. Det betyder, at Hearthrow lufthavn hvert år bortautionerer 730 bærbare pc’er og 1.460 mobiltelefoner.
Nye sikkerhedsregler skaber problemer
Efter introduktion af nye sikkerhedsregler er antallet af glemte enheder steget drastisk. Alle rejsende skal nu tage deres bærbare pc’er op af tasken som et fast led i sikkerhedskontrollen. Det er åbenbart nok til at øge risikoen for, at der nu glemmes flere enheder end tidligere i lufthavnenes sikkerhedsområder og afgangshaller.
Pointsec’s sikkerhedsanbefalinger
- Mister man en ubeskyttet enhed, bør man gøre en stor indsats for at få den tilbage – uanset hvilken hardware, der er tale om
- Mister man en krypteret enhed og har en backup af dataene, kan man nøjes med at vurdere hardwarens pris. De krypterede informationer er effektivt beskyttet mod uvedkommende brugere
- Brug altid password-beskyttelse, der kombinerer bogstaver, tal og gerne symboler
- Hvis man rejser med en bærbar pc, der tilhører en virksomhed, bør den være beskyttet af et centralt administreret sikkerhedssystem
- Statistikken viser, at mobile enheder før eller senere bortkommer. Hvorfor ikke forberede sig på den situation ved at forsyne dem med personlige kontaktdata?
- Vær sikker på, at enheden er omfattet af et velfungerende backupsystem
Om Pointsec
Pointsec-kryptering er en global de facto-standard inden for mobil IT-sikkerhed. Blandt andet i kraft af det største antal kunder, de højeste sikkerhedscertificeringer og den bredeste understøttelse af markedets førende mobile dataplatforme. Pointsec leverer professonelle sikkerhedssystemer for automatisk kryptering, der garanterer optimal beskyttelse af kritiske forretningsdata, hvor de er mest sårbare – når de er lagret på mobile enheder. Ved at sikre data lagret på bærbare pc’er, pda’er, smartphones og flytbare lagermedier kan virksomheder og offentlige organisationer minimere risici, beskytte særlig vigtige data og styrke tillidsforholdet til offentligheden og sine ejere. Pointsec’s kundeportefølje omfatter blandt andet store multinationale virksomheder og offentlige myndigheder verden over. Pointsec Mobile Technologies AB blev stiftet i 1988 og er et helejet datterselskab af Protect Data AB. Pointsec er noteret på Stockholmbørsen (PROT) og har to kontor i USA, ni i EMEA, tre i APAC, to i Indien og et i De Forenede Arabiske Emirater. I Danmark er Pointsec repræsenteret gennem eneforhandleren SecureDevice. Flere informationer kan findes på www.pointsec.com og www.securedevice.dk